Danmarks Langrendsfestival 2027 - klubtur i uge 10
Vil du prøve en langrendskonkurrence?
Konkurrencer fra søndag d. 7. marts til lørdag d. 13. marts 2027 (uge 10)
Vi fortsætter samarbejdet med Mosetertoppen Skistadion ved Hafjell i Norge og opgraderer arrangementet til en hel uges:
Målet er at dyrke skiglæden og fællesskabet for hele familien og samtidig afvikle de Danske Mesterskaber i langrend. Er du ny i sporten eller erfaren motionist, så vil du opleve skiglæde og udfordringer.
Det bliver:
- et DM for alle – helt fra de yngste, som leger på ski til de bedste eliteløbere
- en festival på ski, hvor der mulighed for at dygtiggøre sig teknisk og som motionist at udfordre sig selv eller måle sig med de bedste
- en uge med forskellige aktiviteter bl.a. laserskiskydning, skileg, kursus i skøjteteknik, nedkørselsteknik og meget mere.
I løbet af ugen vil der ud over DM-konkurrencerne være aktiviteter, undervisning og konkurrencer for børn, samt workshops for unge og voksne om eftermiddagene, samt foredrag, smørekursus, demoer mm.
Vi har valgt Mosetertoppen Skistadion igen, fordi det er snesikkert og indkvartering og løjper ligger side om side, så det er nemt at være familie og sammen i sneen uanset, om der skal løbes stærkt i DM-konkurrencerne eller bare hygges i sporet.
Vi kan bo samlet lige i centrum af aktiviteterne med indkvartering i nye lækre lejligheder, som har betjent reception, café og restaurant, supermarked og skibutik – og ikke mindst en stor smørekælder og et stort lokale, hvor vi alle kan samles.
Man kan dermed vælge selv at lave mad eller at spise nogle eller alle måltider i restauranten, hvor vi bl.a. får dem til at lave en aftenbuffet til rimelige priser. Der er lejligheder med 1, 2 eller 3 soveværelser, og prisen er fornuftig.
Med den nuværende kurs koster det mellem 480 og 560 DKK pr person pr nat, afhængigt af lejlighedstype og hvor mange man vælger at være i lejligheden (booker man inden d 30. september får man desuden 10% rabat – vent på vores bookingkode)
Sæt allerede nu kryds i familiekalenderen og reservér uge 10. Glæd dig til nogle sjove, hårde, lærerige, inspirerende og hyggelige dage med klubkammeraterne, dine venner eller din familie på toppen af Hafjell.
DM ligger nu i slutningen af sæsonen, hvor det kolliderer mindst muligt med internationale mesterskaber og hvor flest mulig har haft mulighed for at pudse formen af enten på rejser eller hjemme.
Det foreløbige program for DM og Langrendsfestival på Mosetertoppen ser sådan ud:
- Ankomst lørdag d 6. marts (eller fredag, den 5. marts)
- Kort distance – søndag
- Sprint – mandag
- hviledag tirsdag
- Duathlon – onsdag
- hviledag torsdag
- Sprint stafet – fredag
- Lang distance – lørdag den 13. marts
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 7. marts 2027 kl. 14:00 til søndag d. 14. marts 2027 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 1. september 2026 kl. 23:55
Sted
Mosetertoppen
Skåklevegen
Øyer
NO-2636
Arrangør
Aalborg Skiklub
Tlf. +45 28293978
aalborgskiklub@gmail.com
Samlet antal tilmeldte: 0
Samlet antal tilmeldte: 0
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Aalborg Skiklub bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
