Hop til hovedindholdet

Aalborg Skiklub logo

Familieturen til Serre Chevalier uge 8-2025 Aflyst


Dato og tid

Fredag d. 14. februar 2025 kl. 09:00 til søndag d. 23. februar 2025 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 5. september 2024 kl. 23:00

Sted

Hotel Plein Sud, Rue de l'Eyrette Chantemerle 102, 05330 Serre Chevalier, France Hotel Plein Sud
Rue de l'Eyrette Chantemerle 102
05330 Serre Chevalier
France

Familieturen til Serre Chevalier uge 8-2025 Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

 
Familieturen til Serre Chevalier  uge 8-2025
Aalborg Skiklub

fra 14 til 23. februar 2025.
NB: tilmelding af flere:
 vælg 1 deltager ad gangen og læg i kurv pr. deltager.
 
Skiområdet:
Skiområdet i Serre Chevalier er et af de største i Europa. Området har hele 250 kilometer pister fordelt på alle niveauer, som er forbundet af 68 lifter. For nybegynderne er der en overvægt af blå pister fordelt på bjerget, mens der samtidig stort set altid er mulighed for at tage en af disse lettere nedfarter fra alle lifter. Området er derfor attraktiv for begyndere og let øvede, som endnu ikke er helt sikre på ski, men gerne vil med længere end begynderområdet i bunden.

For de mere øvede skiløbere findes der ligeledes et stort udvalg af røde og sorte pister i området, hvoraf nogle har en meget stejl hældning. Særligt findes der nogle imponerende nedfarter over Villeneuve, hvor man får skiløb på mere end 800 højdemeter. Der findes i området også en masse underholdende skiløb blandt træer, da to tredjedele af området ligger under trægrænsen. Det skaber ligeledes et naturligt sjovt terræn. Området er kendt for at have velholdte pister uden ubehagelige overraskelser.
 
Hotellet:

Hotel Plein Sud beliggende tæt på liften i Chantemerle i skiområdet Serre Chevalier er et perfekt hotel til dig der søger et prisvenligt alternativ med halvpension i Frankrig i et fantastisk skiområde. 

Skilink driver selv hotellet og sørger for at både mad og service er tilpasset et Skandinavisk publikum. 

Hotel Plein Sud er enkelt i sin indretning, men har alt du behøver til din skiferie. Ved ankomst til hotellet træder du ind i en lille reception, og til den ene side finder du hotellets hyggelige bar, hvor du kan nyde en kold øl, sodavand, drink eller en varm kop kaffe. På den anden side finder du hotellets restaurant, hvor vi om morgenen serverer en morgenmadsbuffet og om aftenen en 3-retters middag. 

Hotellet har opvarmet og overdækket udendørs pool, så du kan tage dig en dukkert efter endt skiløb. Poolen ligger i direkte forlængelse af hotellet, så du slår blot håndklædet omkring dig på hotelværelset og går de få skridt ned ad gangen til poolen. 

Afrejse:

Med bus fredag den 14. februar fra Aalborg med fly fra Kastrup lørdag den 15. februar. Ved 50 bus deltagere, vil vi få egen bus, der kører direkte tur/retur fra Aalborg. Ellers må der regnes med opsamlinger og evt. busskifte.

Undervisning:

På denne tur gives der undervisning enten 3 dage af 3 timer eller 4 dage af 2 timer.            Husk at angive om der ønskes undervisning ved tilmelding. Ellers kan der ikke garanteres undervisning.

Skileje:

Skileje pakke guld (Ski og Støvler) 8 dage:1300kr.   
Kun leje ski guld 8 dage: 990kr. 
Børn (ski og støvler) 8 dage 2-5år: 340kr.
Børn 6-11år (ski og støvler) 8 dage: 385kr.
Børn 8-13år (ski og støvler) 8 dage: 570kr. (Denne overlapper årsmæssigt den anden kategori, men det er fordi det er en bedre ski)
Priserne er uden leje af hjelm.
 
Forsikring:

Det anbefales at der tegnes rejseforsikring med hjemtransport                                                ved sygdom og afbestillingsforsikring ved eget forsikringsselskab.                                        Aalborg Skiklub påtager sig ikke noget ansvar ved manglende forsikring.

Liftkort: 

Turen er med 8 dages liftkort med bus og kør selv og 6 dage for fly.

Hjemkomst:

Bus søndag den 23. februar / Fly lørdag den 22. februar til Kastrup

Pris: 

Prisen indeholder Bustransport tur/retur, inkl. ophold med halvpension samt liftkort i 8 dag.

Fly tur/retur med transfer, inkl. ophold med halvpension, samt liftkort i 6 dage.

Kør selv, inkl. ophold med halvpension samt liftkort i 8 dag.

Bemærk Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg.

Bus i dobbeltværelse (2 pers.) pr. person,            kr.  9.595

Fly tillæg pr. person.  (Fly fra Kastrup til Torino)   kr.   1.500

Kør selv rabat pr. person.                                     kr.  -1.350

Skibagage med fly pr. par ski /støvletaske.          kr.      499                                                      Tillæg for enkeltværelse                                       kr.   3.335

Liftkortrabat:

Alder uge 8. 2025                                      2-5år: kr.    -3.090
                                                                  6-11år: kr.     -555
                                                                 65-74år: kr.    -275
                                                               +75år: kr.       -3.090
 
Klubrabat:    
Børn og unge fra 1 til 24 år                                         kr. -250
 
Tilmelding:   
Senest den 15. september 2024.  
Depositum kr. 2.000,- ved tilmelding via NemTilmeld.
Restbeløbet betales senest 27.12.2024. opkrævning sendes til dig via mail.
 

Rejsebetingelserne: 

Skilink A/S tilbyder GRATIS afbestilling til og med 1.9.2022

Det pointeres, at såfremt en tilmeldt deltager selv afbestiller sin tur efter den gratis frist (1.9.2022), vil der være tale om en hel eller delvis betaling, jvfr. Skilinks almindelige rejsebetingelser: 

⦁    Ved afbestilling mere end 60 dage før afrejse er afbestillingsgebyret det indbetalte
      depositum samt eventuel afbestillingsforsikring.
⦁    Ved afbestilling mellem 60 og 15 (begge inkl) dage før afrejse er afbestillingsgebyret 50%
      af rejsens totale pris, dog minimum det indbetalte depositum samt eventuel
      afbestillingsforsikring. 
⦁    Ved afbestilling senere 15 dage før afrejse er afbestillingsgebyret 100% af rejsens totale
      pris. 
Evt. refusion af beløbet kan i så fald kun ske hvis din rejseforsikring dækker din afbestilling

 

SÅDAN ER DU STILLET VED AFLYSNING

Udenrigsministeriets rejsevejledninger

Såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til Serre Chevalier 14 dage før afrejsetidspunktet, vil det fulde beløb for rejsen blive tilbagebetalt. Dette gælder altså hvis turen helt aflyses, og ikke ved evt. egen aflysning.

Desuden er Skilink A/S en del af den danske rejsegarantifond, så firmaets gæster er bedst muligt sikret. Der er derfor ikke, med baggrund i f.eks Corona eller lignende, nogen forøget økonomisk risiko ved at tilmelde sig turen.

Inden afrejse bør du tjekke vilkår for evt. restriktioner der gælder under opholdet i Frankrig. Tjek via dette link: https://frankrig.um.dk/rejse-og-ophold

Spørgsmål: Spørgsmål rettes til Jesper Bluhm på mail. jesper.bluhm@gmail.com

Det skal yderligere bemærkes, at deltager skal have et gyldigt pas med min. 6 mdr. gyldighed v/rejsens afslutning. Så god idé allerede nu at tjekke sit pas. På tilmeldingen skal du skrive det fulde navn, der fremgår af passet.

Turen gennemføres ved min. 20 busdeltagere - og der er max. 69 sengepladser ialt.

Spørgsmål:   

Spørgsmål rettes til Jesper Bluhm, mobil 22962798 alle hverdage mellem kl. 17.00 og 19.00 eller på mail. jesper.bluhm@gmail.com

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Skiklub
Tlf: +45 +45 22962798
jesper.bluhm@gmail.com

Kontaktinformation til arrangør

Aalborg Skiklub
Tlf: +45 +45 22962798
jesper.bluhm@gmail.com