Opdatering: nu ligger datoerne fast - tidligere tilmeldte skal tilmelde sig på ny!
Dag 1: tirsdag 23. maj kl. 19-20.30
Dag 2: tirsdag 30. maj kl. 19-20.30
Kurset består af 2 kursusdage á 90 min, hvor vi gennemgår og træner balanceøvelser både på og uden rulleski samt indøver de klassiske teknikker på rulleski.
Målsætning: efter 2 lektioner kan deltagerne færdes sikkert på rulleski og er i stand til at træne alene og sammen med andre. Dette kursus er et færdighedskursus og vi træner ikke udholdenhed eller hastighed.
Forudsætning: deltagerne skal være vant til at træne lidt regelmæssigt og kunne holde balancen på ét ben.
1+2. lektion: Introduktion til rulleski, balanceøvelser, bremseteknik og teknikken dobbelt stavtag. Tag gammelt træningstøj - vi øver faldteknik på en græsplæne.
3+4. lektion: Mere bremseteknik, dobbelt stavtag, diagonalgang, nedkørsel, svingteknik, bremseøvelser, dobbelt stavtag uden fraspark.
Deltagelse i “Kursus for begyndere” er åbent for alle med interesse. Vi har ski, støvler og stave til udlån for begyndere uden udstyr. Har du selv udstyr så medbring det.
Medbring selv beskyttelsesudstyr som cykelhjelm, refeksvest, knæbeskyttere og lette handsker. Tag også løbesko samt en tynd og en tyk sok med så støvlen kommer til at sidde godt.
Vejrforhold: ved kraftig nedbør, så flyttes instruktionen til en anden dag. Du vil modtage besked per SMS.
Nyhedsbrev: efter deltagelse i dette kursus modtager du vores nyhedsbrev, som selvfølgelig kan afmeldes igen.
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
Carsten
PS: bliv medlem af skiklubben lige her
PPS: en god balanceøvelse er, at stå på ét ben mens du børster tænder :-)