Hop til hovedindholdet

Aalborg Skiklub logo

Langrendstur Uge 5 Kvitåvatn / Danske Mesterskaber Aflyst


Dato og tid

Lørdag d. 30. januar 2021 kl. 08:00 til søndag d. 7. februar 2021 kl. 17:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 15. december 2020 kl. 23:55

Sted

Kvitåvatn Fjellstoge, Kvitåvatnvegen 398, 3660 Rjukan, Norway Kvitåvatn Fjellstoge
Kvitåvatnvegen 398
3660 Rjukan
Norway

Langrendstur Uge 5 Kvitåvatn / Danske Mesterskaber Aflyst


Arrangementsbeskrivelse

  

Fra den 30. januar til 7. februar 2021

Langrendsturen afholdes igen samtidig med DM i Langrend i den norske Telemark i området omkring Kvitåvatn Fjellstoge. Sammen med alle konkurrencerne, danner området en perfekt ramme for børnefamilier og de som nyder en fjeldtur i den smukke natur – en tur for alle som bare elsker langrend. Der er muligheder for alpinski i Gaustablikk Skisenter, som er det 6. største alpinområde i Norge.

Kom og oplev en fantastisk uge med langrend og alpin for både nybegyndere, børn og erfarne. 

  • 80 km langrendsløjper - heraf 7 km lysløjpe.
  • Gaustablikk Skicenter ligger 200 meter fra fjeldstuen med 28 nedfarter og 12 lifte
  • Mulighed for fjeldskiture til bl.a. Gausta
  • Hyggedag med Krossobanen
  • En tur med Gaustabanen
  • Udlejning af ski, støvler, pulke, snowboards osv.

Overnatning:                    
Vi bor i hytter med plads til 6-8 personer i hver hytte. Alle er fuldt udstyret med bl.a. opvaskemaskine, tørreskab, sauna og har 3 soverum og 2 toiletter hvoraf et er med bad. Man deler værelse med de andre klubdeltagere, men der tages højde for forskellige deltager-konstellationer (familie, køn osv.) 

Undervisning:
Der tilbydes to gange 2 timers langrendsundervisning. Tilmelding skal ske inden tilmeldingsfristens udløb og er inkl. i prisen. Derudover kan man tilmelde sig Danmarks Skiforbunds undervisning tirsdag og torsdag mod et mindre deltagergebyr, der betales kontant på stedet. For DM deltagere der er tilmeldt samtlige konkurrencer er denne instruktion gratis. Den er vanligvis på topniveau.

Afrejse:       
Fra Aalborg lørdag den 30. januar via færge fra Hirtshals til Larvik / Langesund (færgeafgange 0800/0900)

Hjemkomst:
Fra Larvik/Langesund den søndag 7. februar (færgeafgange 1245/1430)

Pris – HELE UGEN:    Voksne:  DKK 2.100,-        Børn: DKK 1.000,-             

Pris – FORLÆNGET WEEKEND (tors.-søn.):   Voksne: DKK 1.100,-     Børn: DKK 500,-

(Prisen er eksklusiv transport, og kan variere en smule fra ovenstående indtil tilmeldinger er på plads). Du skal selv sørge for at komme derop, men de seneste mange år har vi haft held med at fylde bilerne, så det bliver billigerer (og sjovere) for alle. Vi deles selvfølgelig om transportomkostningerne. Chaufførerne opfordres til at holde øje med rederiernes kampagner ila. efteråret (typisk omkring Black Friday).

Tilmelding: Depositum betales ved tilmelding og er bindende. Restbeløbet indbetales efter nærmere besked. 

Spørgsmål: rettes til koordinator Kathrine Bonde Pedersen, hverdage mellem 16:00 og 21:00 på mobil: 60 56 79 95 eller på kathrine_bonde@hotmail.com

Konkurrencer: Du skal tilmelde dig DM særskilt - på dette link. Husk, at klubben refunderer 50 % af seniorers deltagergebyr og 100 % af børnenes. Læs hvordan her.

Bemærk: Når du tilmelder dig denne tur, så forstår du og accepterer, at det ikke er en pakkerejse du har købt. Det er et arrangement hvor vi slår os sammen for at det skal blive billigere for den enkelte - vi kører sammen, deler hytter og laver mad sammen.
Der er ingen "teknisk arrangør" på denne tur. Det er ikke en pakkerejse. Du er selv medarrangør qua ovennævnte bidrag. Klubben påtager sig intet ansvar for tab opstået som følge af aflysninger og annulleringer som følge af corona eller nogen som helst anden kendt eller ukendt begivenhed som måtte indtræffe før, under eller efter arrangementet.
Hvis du ønsker forsikringer mod tab eller skader i relation til opståede hændelser, så tegn en privat rejseforsikring.
Du accepterer ved tilmelding, at krav ikke kan gøres gældende mod Aalborg Skiklub, dens bestyrelse som helhed eller bestyrelsesmedlemmer eller koordinator for turen.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 1